Forud for en sejltur skal du sikre at du har det helt basale udstyr med ombord, således at sikkerhed såvel som komfort er i top for dig og ikke mindst din besætning.
I Danmark er det lovkrav, for fritidsfartøjer der ikke er fortøjret som minimum at have redningsveste/svømmeveste med til alle besætningsmedlemmer
Hos Njord Nautic forhandler vi redningsveste med en god pasform, hvor du næsten ikke mærker, at du har redningsvesten på og nemt har plads til en stor sweater og har fri bevægelighed rundt på båden. Se vores udvalg her
Samtidig giver vores redningsveste optimal opdrift, som sikrer dig bedst, når du ligger i vandet.
Servicering af redningsvest
Vores redningsveste er oppustelige, hvilket betyder, at de først bliver til en egentlig redningsvest der kan flyde, når den nedsænkes i vand. At vesten er oppustelig skyldes en gaspatron (CO2), der er indbygget i vesten. Det betyder, at redningsveste, som vores skal certificeres hvert år, hvilket du kan gøre selv eller få det gjort hos en professionel. Hvis du ønsker, at gøre det selv kan du gøre følgende:
Åbn velcrolukningen og tag redningsvesten ud. Læg mærke til hvordan redningsvesten er foldet sammen til senere lukning.
Skru CO2-patronen ud af redningsvesten. Tjek om der er hul i toppen af patronen. I dette tilfælde, skal den udskiftes. Tjek derefter efter om der er irring eller korrosion på patronen. På patronen vil der stå hvor mange gram den skal veje. Vej patronen for at tjekke om dette stemmer med det angivet mål (der må maks. mangle 2 gram).
Sørg for at redningsvesten er helt fri af velcrolukningen. Tag derefter mundstykket frem og pust redningsvesten op. Lad den ligge 24 timer og tjek herefter om den holder på luften.
Skift af bobbin: En bobbin er en salttablet, som gør, at patronen bliver skudt af, når den kommer i kontakt med vand. Vores veste af mærket Jofrid og Sigyn bruger denne type bobbin. Skru bunden af, pil mekanismen ud og derefter kig på den lille gule (bobbin), hvad produktionsdato er. Bobbin har en maksimal levetid på 4 år.
Pak derefter vesten sammen i modsatte rækkefølge af, hvordan du pakkede den op.
Regler til søs
Ifm. at du begiver dig ud på en sejltur i din nye båd, er det vigtigt at du lever op til de Søvejsregler der er angivet for internationale farvande og som derfor også gælder for danske farvande.
I de danske farvande er du godt sikret, hvis du har styr på det grundlæggende kodeks, som er, som følger:
at udvise godt sømandskab
at holde behørigt udkig
at afpasse farten efter forholdene
at vise sin hensigt klart og tydeligt
at holde kurs og fart
Der findes mange vigeregler, som du kan læse mere om her.
En vigtig tommelfingerregel, der er god at kunne, er at motorbåde altid viger for sejl.
Inden du sejler ud og afsted, om det måtte være for en enkelt dag eller på 14-dages sommerferie, er det vigtigt altid at tjekke sejladsudsigten, hvilket du kan få via appen “sejladsudsigt”, som du kan downloade til IOS-enheder her.
Appen er et godt eksempel på en sådan app, der giver dig alle de nødvendige informationer om vindforhold (gennemsnitlig vindhastighed samt hvilken hastighed der kan forventes i vindstød), nedbør, bølger og lignende. Appen dækker hele Danmark og yderligere områder i det øvrige nordlige Skandinavien. En tilsvarende findes også til Android:
Når du er orienteret i vejrudsigten, så sørg dernæst for beklædning til alle, der sikrer at de holder varmen og er tørre gennem hele sejlturen, af hensyn til sikkerhed men lige såvel komfort for alle dine gæster ombord, da det sikre større sejlerglæde og sandsynlighed for gentagelser, hvis alle ombord kan holde varmen!
Inden en sejltur, særligt i ukendt farvand er det vigtigt at have undersøgt ruten og have styr på navigationen. Mange større både er udstyret med GPS, men det er dog ikke altid tilfældet. For dig, der ikke har GPS til din båd, er appen Navionics guld værd! (link til både IOS og Android). Gennem denne app kan du planlægge din rute og styre udenom potentielle farer lavtvandsområder, så længe du kender dybden på din båd og angiver dette.
Foruden vejrhold og navigation er det vigtigt forud for en sejltur at sikre brændstof – dette gælder både til båden, såvel som til gæsterne/besætningen ombord. For at sikre de bedste vilkår for brændstof til din besætning, har vi hos Njord Nautic et bådkøleskab i høj kvalitet til en god pris:
Dette gælder for fartøjets fører (kaptajnen ombord), men også for besætningsmedlemmer som spiller en central rolle for sikkerheden ombord.
Sejler du i Øresund skal du ydermere huske, at der i Sverige er en endnu lavere promillegrænse på 0,2. Du kan læse mere herom, her
Er du på vej på tur i større og mere åbent farvand, hvor vejrforholdene pludselig kan ændre sig og der kan være længere til hjælp, kan en redningsflåde blive yderst relevant. Dette er til dig, der ønsker den bedste sikkerhed for din besætning. Redningsflåden fungerer som et oppusteligt telt på vand, som du tilgår direkte fra båden. Hos Njord Nautic forhandler vi redningsflåder til skarpe priser, som du kan se her: